tirsdag den 30. oktober 2012
Mine bedste brunch boller
Mine grovboller laves sådan her:
Ca 30 store boller
3 dl rugkerner
3 dl hvedekerner
1 liter vand
1½ pakke gær
2 spsk salt
6-7 dl vand
2 dl yoghurt
2-3 dl sesam
2-3 dl hørfrø
1 dl olie
1 håndfuld græskarkerner eller solsikkefrø
3 gulerødder
½ l grahamsmel (eller anden grov fuldkornsmel)
ca 1 kg hvedemel
Hæld 1 liter kogende vand over rug-og hvedekerner. Lad dem trække til de er afkølede.
Hæld 7 dl vand ved (hvis kernerne har suget alt vandet) ellers 6 dl. Hæld yoghurt i. Reguler temperaturen fra den kolde yoghurt med varmere vand. Det hele skal være 37 grader. (skal egentlig ikke føles varmt eller koldt)
Hvis gæren er kold, så hold den i hånden nogle minutter. Udrør gæren i. Tilføj salt, sesam, hørfrø, solsikke, olie, og revne gulerødder. Hæld grahamsmelet i.
Rør godt og nu tilsættes hvedemel lidt ad gangen til det har en tyk grødet konsistens. Det er selvfølgelig en balance. Ikke så fast som rugbrød, men heller ikke for våd. Hæv dejen i et meget stort fad. Ca 1 time.
Nu skal bollerne skees ud på en bageplade. Der kan være 9 boller på en plade. bag to plader ad gangen.
Tænd for ovnen på 200 grader. Bollerne efterhæver ca. 15 min og bages i ovnen med varmluft i 25-30 min. Til de er gyldne.
Velbekomme!
Abonner på:
Opslag (Atom)