Hjemmelavede forårsruller er nemt og sjovt at lave sammen med familien. Nogle kan hive forårsrulledejen fra hinanden, nogen fylder og ruller, nogen pensler med æg og lukker og så steger vi!
Ingredienser:
1 pk forårsrulledej (købes i thaibutikker)
300 g flæskefars
1 stort løg, hakket
2 fed hvidløg, presset
5 cm ingefær, revet
2 store gulerødder, revet
1 bk bønnespirer
1-2 æg
1/4 hvidkål, spidskål eller savoykål, finthakket
soya, salt og peber
fritureolie til stegning,
æg til pensling
serveres med sweetchilisauce, soya og wok
fremgangsmåde:
Lav en fars og fyld i dejen som vist på billederne. Pensl den sidste del m æg og forsegl rullen. Varm olien godt og steg nogle stykker ad gangen, de skal ikke blive for hurtigt brune, så de bliver rå indeni. Tilsæt en forårsrulle mere, hvis det går for hurtigt, eller skru lidt ned for varmen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar