tirsdag den 18. september 2012
Pinto bønner, feel the love!
Dette indlæg har jeg glædet mig til at lave. Jeg elsker pintobønner, og blev meget overrasket over det, da jeg synes at kidneybønner i chili con carne, skulle begrænses for at det smagte godt, også selvom jeg blødte dem op og kogte dem fra bunden.
Jeg har prøvet at finde de autentiske mexicanske opskrifter, og faldt over pintobønner, og måtte give dem en chance, og hold nu op hvor er jeg glad for at jeg gjorde det!
Her kommer opskriften:
1 pose pintobønner.
2-3 store løg
2-3 laurbærblade
4-5 fed hvidløg
2 spsk salt
chili efter smag
Sæt bønner i blød om aftenen i rigeligt vand. Brug bare en hel pose, du kan fryse resten ned.
Næste formiddag (eller eftermiddag) skyller du bønnerne og giver dem frisk vand. Sæt dem over kog uden salt, Vigtigt!, og skru ned når de koger. Lad dem simre ca.45 min.
Imens steger du hakkede løg, hvidløg og chili til de er klare og bløde.
Når bønnerne er næsten møre med bid i kernen, hælder du løgmassen, salt og laurbærblade ved, og lader simre i ca. 15 min mere, til de er helt bløde. Gem lidt af kogevandet, køl og hæld vand fra. Nu kan du fryse overskuddet ned, eller bruge bønnerne i gryderetter. De skal kun lige koge med til sidst.
Eller du kan lave mine elskede refried beans.
Refried beans
1 stort løg
3 fed hvidløg
chili
olie
½ liter kogte bønner
1 ds. flåede tomater
lidt af kogevandet
salt, peber og 1 tsk chitpotle
Steg hakkede løg, hvidløg og chili, til de er bløde. Tilsæt bønner og steg ved middel varme, til det bliver lidt tørt i det. Tilsæt krydderier, flåede tomater og lidt vand til det har en god konsistens. Lad det simre ved lav varme i 15 min.
Server med stegte tortillas, spejlæg, en klat creme fraiche og evt. en hot sauce. Og varm kaffe!
LUV, LUV, LUV!
Man kan også lave røræg m bacon og stegte jalapenos til.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar